torsdag den 29. marts 2012

Internationalt samarbejde og dybe tallerkner


Bergen dannede en utrolig smuk ramme om det første “advisory-board” møde for den norske satsning på internetbaseret selvhjælp. Tine Nordgren cand. psych., phd. er projektets leder i nært samarbejde med Odd E. Harvik prof. ved psykologisk fakultet i Bergen. Planen for projektet er, at adaptere det svenske program udviklet af Per Carlbring prof. og Gerhard Andersson prof. og som bruges i internetpsykiatrien i Stockholm. Programmet implementeres først på et par klinikker i Bergen, senere i hele Helse Vest og endelig nationalt. Det er et meget flot og ambitiøst projekt, som har været undervejs siden 2004 - heriblandt med en tre-årig forskningsperiode som Tines phd projekt. 
Advisory-boardet bestod af Kate Cavanagh prof. ved Sussex University, Kerstin Blom cand. psych. fra internetpsykiatri.se fra Stockholm og jeg (noget out-of-my-league her og var meget glad for invitationen, da det er en fantastisk chance for også at høste viden og erfaring med til DK og skabe et nordisk samarbejde). 
Mødet forløb over 2 dage, hvor første dag bestod af en åben brainstorm og gennemgang af projektet. Anden dag bestod af et seminar for lokale, regionale og nationale ledere, samt interesserede behandlere og studerende med oplæg fra os alle fire.
Der blev virkelig mange nyttige diskussioner og interessante vinkler ud af dette møde om alt fra videofilmet præsentation overfor tekstbaserede programmer til programmering af platform. Og netop det sidste er et overset og undervurderet emne, når vi diskuterer internetbaseret selvhjælp. Det viste sig at være en erfaring vi alle havde, at det kan være virkeligt vanskeligt at få programmellet under overfladen til at fungere efter hensigten. I Stockholm har de måttet opgive en kontrakt med et firma efter lang tid og mange spildte penge og er nu startet helt forfra. Disse ting bringer det evindelig spørgsmål om “make-or-buy” på banen. I Danmark har vi mange it-skandaler for skattekroner bag os, så spørgsmålet er, om vi behøver at opfinde den dybe tallerken hver gang. Det giver selvfølgelig en række betydningsfulde fordele selv at udvikle i form af frihed og at pengene bliver i landet, men på den anden side risikeres mange spildte penge og spildt tid. Der er også spørgsmålet om vedligehold og udvikling efter projektafslutning. Flere projekter fra England er døde, da teknologien blev uddateret, fordi projektmidlerne ikke omfattede opdatering. Det skaber derfor et ægte dilemma - skal vi selv udvikle en platform eller skal vi købe den? Spørgsmålet synes uafklaret. 
Uanset hvad, så er det et eksempel på, at dette samarbejde og udveksling af erfaringer med de, som er længere end os i Danmark, er uvurderligt. Tak for jeres generøsitet!